All posts by Rikke Gade

Langvarigt skolefravær har konsekvenser for barnet og familien, men kan måske undgås

1 Comment

Længerevarende skolefravær har store konsekvenser for både barnet og familien, men ved at skolen bliver bedre til at handle på de tidlige tegn fra barnet, så kan fraværet afhjælpes 

 Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen

Line Bøndings søn har ikke været i skole i flere år, og hun er langt fra den eneste forældre, hvor barnet har bekymrende fravær. En rapport fra VIVE om bekymrende fravær slår fast, at hele 15 % af eleverne i folkeskolen har mange gentagende perioder med længerevarende fravær, som er fravær over 10 % i tre måneder, i deres skoleliv. 

Tegn allerede i indskolingen 

Allerede fra sønnen startede i skole henvendte sognepræsten Line Bønding sig til lærerteamet med bekymringer om hendes søn mistrivsel og fravær. 

Først i 4. klasse mødes skolen og Line Bønding. Her gør Line Bønding opmærksom på, at sønnen nok har skolevægring. Skolevægring er, når barnet ikke magter at være i skolen. 

“Der gik et år eller mere før skolen og vi overhovedet var enige om, at der var tale om skolevægring,” fortæller sognepræsten. 

I 7. klasse blev sønnen udredt og fik flere diagnoser. I de mellemliggende år var Line Bøndings søn i så voldsom skolevægring og mistrivsel, at han ønskede at dø. På nuværende tidspunkt går sønnen i 8. klasse og får sygeundervisning derhjemme, mens de håber på et passende skoletilbud. 

Sager om bekymrende skolefravær tager årevis  

I vores research til denne artikelserie har vi gennem kvalitative spørgsmål og dialogmøder haft kontakt med 24 forældre. Her går det igen, at forløbene med bekymrende fravær og skolevægring tager årevis før barnet kommer i trivsel, og måske i et andet skoletilbud. Dette ligger i tråd med rapporten “Retten til uddannelse” fra 2017 fra Institut for menneskerettigheder, der beskriver flere sager, hvor børn har meget lange fraværsperioder. 

En af årsagerne er, at skolen og forældrene ikke ser tegnene på mistrivsel på samme tid. 

Forældrene ser de første tegn 

Skolen ser måske først det bekymrende fravær, når barnet begynder at være drypvis fraværende. Så begynder der at være et mønster henne i skolen. Før det, kan der ligge en periode, hvor forældrene har oplevet barnets ulyst til at komme i skole med forhandlinger og konflikter i hjemmet, fortæller programleder i Børns Vilkår Line Raae Lund. 

Hun forklarer videre, at det ses tydeligt i den internationale fraværsforsker C. Kearneys model for fraværsudvikling, at det kan være forældrene, som opdager de tidlige tegn på barnets mistrivsel og skolevægring. Inden da har forældrene ofte kontaktet skolen om deres bekymringer og oplevelser med barnets tiltagende skole mistrivsel og fravær, men oplever ofte, at der bliver handlet for sent.  

Figur: Model for fraværsudvikling. Grafik: Rikke Gade 

Skolefravær har vidtrækkende konsekvenser  

Når børn ikke kommer i skole gennem længere tid, har det store konsekvenser. 

De umiddelbare konsekvenser er, at barnet ikke er en del af fællesskabet i klassen mere. 

”Barnet glider ud af den faste struktur, og kan ende med at have en helt anden døgnrytme med sekundære rutiner i forhold til familien. Relationerne skrumper ind, og børn kan begynde at blive ensomme”, fortæller Line Raae Lund fra Børns Vilkår om fortællingerne fra børnene selv fra rapporten De tomme stole. Barnet kan også opleve dalende motivation, der kommer, når man ikke har en normal hverdag gennem længere tid, hvor der stilles positive forventninger til en. 

Det bekymrende fravær truer fremtiden 

De mere langsigtede konsekvenser ses ved folkeskolens afslutning. 

”Så snart dit afgangsbevis er truet, så truer det jo din uddannelse fremadrettet. Så for meget skolefravær kan have negative konsekvenser på den unges ungdomsliv og arbejdsliv,” forklarer Line Raae Lund. 

I VIVEs Panelanalyse af skolefravær fra 2020 får elever, der har haft bekymrende fravær gennem hele udskolingen, lavere karakterer ved 9. klasses eksamen. 

”For den halvdel af 9. klasses eleverne, der i forvejen klarer sig godt, der har skolefravær ikke rigtig noget at sige. Der er de både så lidt fraværende og det påvirker ikke nævneværdigt. Men jo lavere karakterer eleven har, jo mere fravær har de også. Samtidig virker det dobbelt, for effekten per skolefraværsdag er også størst for dem, der har flest skolefraværsdage. Samlet set bliver det som en sneboldeffekt”, fortæller professor hos VIVE Nicolai Kristensen, der er hovedforfatter på VIVE’s analyse om skolefravær.  

En anden konsekvens af de lange fraværsperioder er, at barnet i tiden derhjemme kan opleve at få diagnoser som angst af, at være under et konstant pres, fortæller Børns Vilkår Line Raae Lund. 

Men det er ikke kun barnet, der lider under det bekymrende skolefravær. Det gør familien også. Vi har spurgt tre familier om de ville fortælle om de konsekvenser skolevægringen har haft for deres familie og optage det på video til os.

”Det er meget sårbart, når ens barn ikke trives. Det bliver let konfliktfyldt. Det kan det både gøre i parforholdet, men også i samarbejdet med skolen. Det er et udtryk for frustrationer,” forklarer Line Raae Lund fra Børns Vilkår.

Der er samtidig mange forældre, der bliver ramt på deres økonomi. 

”Hvis du har et barn, der ikke kommer i skole, så bliver du som forældre nødt til at være hjemme med dit barn. Så forældrene har bekymringer som; kan jeg gå på deltid? Kan jeg holde orlov? Og nogen ender med at sige jobbet op eller miste det,” uddyber hun. 

Tiden er en vigtig faktor i skolefravær 

Når barnet først er fuldt fraværende, bliver det sværere for skolen at gøre noget. 

”Det er vigtigt at agere på de tidlige tegn, så problemet ikke bliver for stort. Jo længere tid, der går, des sværere bliver det og des mere skal der til”, fortæller skoleleder Gitte Rasmussen. 

En måde at reagere på de tidlige tegn er ved at lytte til forældrene, også selvom skolen ikke kan genkende billedet, fortæller Børns Vilkår Line Raae Lund. Hun understreger også vigtigheden i, at vi voksne skal lytte til børnene, når der skal findes løsninger.

”Man kunne have den hypotese, at det kunne spare samfundet en masse penge, hvis man kunne sætte rigtigt og rettidigt ind, i stedet for at vi venter på, at børnene er rigtige dårlige. Vi skal turde at gribe ind, når vi ser de første tegn på mistrivsel”, siger Line Raae Lund fra Børns Vilkår. 

I panelanalysen fra VIVE om bekymrende skolefravær er en af konklusionerne, at unge, der har bekymrende fravær i udskolingen, allerede har højere fravær i indskolingen. Det høje fravær ses derfor tidligt og burde kunne forebygges. 

Dette er helt i tråd med rapporten fra Institut for Menneskerettigheders anbefaling:  ”At Undervisningsministeriet udarbejder nationale retningslinjer for tidlig identifikation af risiko for skolevægring, således at skolevægring forebygges og så vidt muligt ikke opstår.” 

Dette kunne have været en hjælp for Line Bønding og vores forældre på videoerne, men kommer for sent. Men måske kan det hjælpe nogen af de øvrige 15% skoleelever med for højt skolefravær. 

FAKTABOKS: Hvad har vi gjort? Vi har spurgt administratorerne i en lokal Facebookgruppe for forældre til skolevægrende børn, om de ville hjælpe med at finde tre forældre til videointerview. Vi havde på forhånd lavet en guide med tre spørgsmål vi gerne ville have svar på, og beskrivelse af hvordan videoen skulle optages. Vi har redigeret og skåret videoerne til. Tak til Thina, Randi og Helle for mod til at stille op.

Skolelederen er gatekeeper i forløb om skolevægring

Leave a comment

Det er skolelederens pligt at sikre elevers ret til undervisning og inklusion. Men forældre til børn med skolevægring kan opleve skolelederen som en gatekeeper, der er med til at trække sagen i langdrag i årevis. Det kan der være flere årsager til 

Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen 

“Skolen har optrådt som en myndighed. Det var ligesom dem, der bestemte. Jeg kunne godt have tænkt mig, at det var et samarbejde. At det ikke skulle være en kamp først for at få skolelederen til at indrømme, at der var tale om skolevægring. At man kunne sætte sig ned og tale ærligt om det. At man undersøgte, hvad der var sket.” Sådan opsummerer Line Bønding hendes ønsker til skolen, hvor hendes søn først efter otte års skolegang fik diagnoser og dermed hjælp fra skolen.

Forældre oplever skolelederen som gatekeeper i årelange forløb 

At have skolevægring betyder, at barnet ikke magter at være i skolen, hvilket kan udmønte sig i et bekymrende fravær. Line Bøndings søn reagerede allerede i børnehaveklassen. Hun beretter om et årelangt forløb, hvor hendes bekymringer afvises eller negligeres. 

Tidslinie for Line Bønding søns forløb. Grafik: Rikke Gade 

Line Bøndings historie er ikke unik. Vi har haft kontakt med 24 forældre til børn med skolevægring og fået deres historier gennem kvalitative spørgsmål og dialogmøder. Det er gennemgående, at forældrene oplever langstrakte forløb og manglende anerkendelse og passivitet, mens tiden går og situationen forværres. 

Det går igen, at skolelederen opfattes som en gatekeeper, der bestemmer, om der sættes ind, hvornår der sættes ind og hvordan der sættes ind. 

I en undersøgelse fra 2017 af Institut for Menneskerettigheder dokumenteres skolelederens betydning og at lovgivningen er mangelfuld. Det er ikke tydeligt for forældrene i samarbejdet, at skolelederen reelt er en myndighedsperson.

Alle børn har ret til undervisning og at blive inkluderet 

Ifølge lovgivning og handicap- og børnekonventioner har alle børn ret til uddannelse og alle skal behandles lige og har ret til at blive inkluderet. Gratis undervisning i folkeskolen er i § 76 en grundlovssikret ret. Forældrene har en tilsvarende pligt til at lade deres barn undervise.  

Ud fra rettighedsperspektivet påviser Institut for menneskerettigheder, at forældre til børn med udfordringer, der i mødet med skolemiljøet får skolevægring, kæmper årelange kampe for deres barns rettigheder.  

Der kan være mange forskellige og samspillende årsager til skolevægring. Det er ikke alle børn med skolevægring, der har diagnoser, men uanset årsagerne er det ifølge lovgivningen skolens ansvar at sikre en rimelig tilpasning, så barnet både socialt og fagligt kan få udbytte af skolegangen. Det er også forvaltningernes, herunder skolens, ansvar at bære sagen – ikke forældrenes.

Skolelederen er en myndighedsperson 

Det er skolelederens ansvar, at skolen lever op til Folkeskoleloven. Det påhviler skolelederen at sikre, at lærerne planlægger undervisningen, så alle elever udvikler sig og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber (Folkeskoleloven §18, stk. 2). 

Skolelederen skal sikre, at eleven faktisk modtager undervisning. Ifølge Fraværsbekendtgørelsen skal skolelederen underrette kommunen ved ulovligt fravær over 15 procent indenfor et kvartal, hvorefter forældrene kan blive trukket i børne- og ungeydelse.  Fraværet betegnes som ulovligt, når elever er fraværende fra skole og det ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed.  

Hvis eleven er syg og forældrene har givet besked, er fraværet lovligt. Ved længere sygefravær kan skolelederen anmode om en lægeerklæring på skolens regning. Skolelederen har pligt til at indlede en dialog med forældrene om behovet for sygeundervisning efter 15 skoledages sygefravær jævnfør Bekendtgørelse om sygeundervisning i folkeskolen. 

Skolelederen vurderer om der er behov for støtte til eleven indenfor skolens rammer og i givet fald hvilke (Folkeskoleloven §3 a.). Det er også skolelederen, der indstiller til en udredning; en Pædagogisk Psykologisk vurdering (PPV) hos den kommunale Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR). Hvis man formoder barnet kan have brug for specialpædagogisk støtte eller undervisning over 12 lektioner om ugen fx i en specialklasse eller på en specialskole, skal der foretages en PPV først jævnfør Specialundervisningsbekendtgørelsen. 

Skolelederen kan med rette beskrives som en gatekeeper, som forældrene af flere årsager kan opleve som en lukket dør, de står og banker på.

Lovgivningen er mangelfuld i sager om skolevægring 

Det er op til skolelederen at fortolke lovgivningen og vurdere sagen. Som i Line Bøndings historie kan der gå tid før forældrenes bekymring anerkendes. Ofte vil forældrene opleve signaler hjemme før det påvirker fraværet, men skolelederen skal agere på fraværet. Her gør det en forskel om fraværet tolkes som lovligt sygefravær eller ulovligt.

 “Jeg føler, jeg har været trængt op i et hjørne mange gange, fordi det ofte er moren, der får skylden. At det er mig, der tilbageholder barnet”, siger Line Bønding. 

I denne optik kan skolevægring betragtes som ulovligt fravær.  

“Det er derfor en meget typisk problemstilling”, fortæller Gro Emmertsen Lund, skoleforsker og ekspert i skolevægring, “at forældrene igennem længere tid har forsøgt at gøre opmærksom på barnets skolevægring og problem og så oplever en skoleleder, der underretter. Men skolelederen følger bare loven med underretningen”. Hun mener ikke, at Fraværsbekendtgørelsen giver incitament til at hjælpe barnet og kigge på forholdene i skolen. 

Selvom Fraværsbekendtgørelsen retter sig mod en anden form for skolefravær og det ikke giver mening at straffe forældre til skolevægrende børn økonomisk, synes skoleleder Gitte Rasmussen dog, at “Fraværsbekendtgørelsen er et godt screeningsværktøj som vi burde bruge meget mere”.  

Programleder i Børns Vilkår, Line Raae Lund, er enig med Gitte Rasmussen, men der er plads til forbedring; “Fraværsbekendtgørelsen, som den er i dag, kan godt styrkes, så man ikke har et entydigt fokus på fysisk fremmøde, men i højere grad snakker om trivsel, og ikke kun kigger på ulovligt fravær, men kigger på det samlede fravær”. 

Sygeundervisningsbekendtgørelsen kunne også trænge til revision ifølge Gitte Rasmussen: “Det ville klæde undervisningsministeriet at ændre Sygeundervisningsbekendtgørelsen, da den er komplet outdatet.” siger hun med henvisning til, at den er rettet mod fysiske sygdomsforløb, der hindrer barnet i at komme i skolen, mens børn med skolevægring netop har brug for hjælp til at være i skolen. 

Institut for Menneskerettigheder påpeger endvidere, at manglende frister og ankemuligheder på skoleområdet er problematisk for retssikkerheden. 

“Det kunne sikkert være gavnligt med tidsfrister og ankemuligheder, men man skal passe på med meget firkantede løsninger på komplekse problemstillinger”, siger skoleleder Gitte Rasmussen.  
 

Købmandstænkning og kampen om knappe ressourcer 

En anden barriere er de knappe ressourcer i skolen.  

“Hvis skolen har spottet problemet tidligt, og de forstår, at de skal gøre noget, så starter kampen for at frigøre ressourcer og organisatorisk kapacitet, for alle ressourcer og tid er bundet, og sådanne indsatser kræver meget af lærerne og skolen,” forklarer skoleforsker Gro Emmertsen Lund. 

Gitte Rasmussen uddyber: “Skolelederjobbet er et presset job, hvor man kan have mange sager og så kan sager om skolevægring drukne, da de ikke ligger og “støjer” på skolens kontor. Der er ikke hjælp fra andre fra et socialcenter, så det hele ligger på skolen og ressourcerne tildeles forskelligt. Det er meget komplekst og en svær inklusionsopgave”.


“Når noget går rigtigt skævt, kan det skyldes, at der går kassetænkning i det. Hvis en indsats eksempelvis koster 40.000-200.000, går der købmand i den” fortæller Gitte Rasmussen, “vi kan blive fyret på ikke at overholde budgettet, men ikke på at børn ikke kommer i skole. Det er et kæmpeproblem”.  
 

Forvaltningsstruktur hindrer helhedsløsninger og hurtig indsats  

Forvaltningsstrukturen er ifølge Institut for Menneskerettigheder en stor hindring.  

Princippet “sektoransvarlighed” er ideelt set, at borgere behandles lige og hver forvaltning er ansvarlig overfor borgeren fra start til slut. Forvaltningerne har særskilte budgetter, forskellige frister og ofte skønsbaserede regelgrundlag. 

Da sager om skolevægring er komplekse, involverer de flere forvaltninger; skole -, social- og sundhedsforvaltning. De skal finde frem til, hvor sagen hører til og hvem der gør – og betaler – for hvad. Det fordrer tværfagligt samarbejde på netværksmøder og vurderinger fra forskellige instanser herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.  

Dertil kommer den menneskelige faktor, når medarbejdere stopper og er fraværende. Alt det tager tid og begrænsede ressourcer kan få den enkelte forvaltning til at forsøge at skubbe sagen over til andre – også til forældrene.  

Vi har talt med tre skoleledere, der alle udtrykker frustration over samarbejdet med familieafdelinger og socialcentre. I sager om skolevægring er det skolen og forældrene, der kender barnet, og der er typisk brug for en helhedsindsats i form af rådgivning og aflastning af forældre, dialog med barnet og støtte til dets fritidsliv, men det er socialforvaltningen, “der står med nøglen til hjemmet” og her er barnet ofte blot en skrivebordssag blandt mange.

Skolelederen som døråbner i spidsen for en tidlig indsats 

På Virum skole, hvor Gitte Rasmussen er skoleleder, gør de meget for at sætte tidligt ind; de har blandt andet ressourcepædagoger, der kan tage hjem og tale med barnet og den nære leder varetager tovholderfunktionen og står for “kalendergymnastikken” til alle møder. 

“Vi lytter til forældrenes bekymringer. Vi ringer også hurtigt til forældrene. Det kommer der mere ud af fremfor at skrive frem og tilbage. Nogle gange er det os, der er bekymrede og andre gange forældrene. Vi har oplevet begge dele,” fortæller hun. 

“Børn og unges mistrivsel er på hele paletten”, fortæller Gitte Rasmussen. “Det er vigtigt at agere på de tidlige tegn, så problemet ikke bliver for stort. Jo længere tid, der går, des sværere bliver det og des mere skal der til. “ 

Gitte Rasmussen mener, der er brug for flere, der deler ansvaret. Ønskescenariet ville være, at der var en familievejleder og en skolepsykolog ude på hver skole.  

Skolelederne har også brug for mere efteruddannelse. “Vi har brug for viden, så vi gør det rigtige og vi har brug for vejledning til skolen og familien, så vi kan sætte ind lynhurtigt”. 

Hun nævner eksempelvis viden om en lille ting som at tale med barnet; hvor vigtigt det er, at de gør det meget tidligere. Barnet har svært ved at mærke sig selv og kommer bare i skole, mens det bliver sværere og sværere.  
 
“Vores rolle som skoleledere, er at skabe læring og trivsel for alle – også for de børn der ikke kommer i skole – og få dem med i de fællesskaber, der er i skolen”, slår Gitte Rasmussen fast.

Forældre til skolevægrende børn bliver udskammet i årelange forløb

5 Comments

Det tager år for forældre med børn med bekymrende skolefravær at få hjælp fra skole og kommune. En af grundene er en traditionel fraværsdiskurs, der udskammer forældrene og giver familien hele problemet

Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen

”Han ligger med stresssammenbrud, så kan jeg jo ikke sende ham i skole. Hvordan skulle jeg gøre det? Skulle jeg slæbe ham derhen? Give ham hundehalsbånd på og sætte ham på en vogn eller hvad?”

Sådan beskriver sognepræsten Line Bønding, der er mor til dreng i nu 8. klasse det komplekse i, at man som forældre både ønsker, at barnet går i skole og er i trivsel. For hendes dreng har de to ting bare ikke hængt sammen.

Line Bøndings søn har skolevægring 

At have skolevægring betyder, at barnet ikke magter at være i skolen, hvilket kan udmønte sig i et bekymrende fravær.  

Line Bøndings søn reagerede allerede i børnehaveklassen. Hun beretter om et årelangt forløb, hvor hendes bekymringer afvises eller negligeres. I 4. klasse bliver Line Bønding opmærksom på begrebet skolevægring ved et tilfælde. Men det tager over et år før skolen og Line Bønding er enige om, at det er problemet.  

Line Bønding presser på for en udredning, da hun er bekymret for om han kunne have en diagnose. Men da sønnen ikke er nok i skole, kan han ikke indstilles, siger skolen. Derfor går 5. og 6. klasse uden at sønnen er stabilt i skole, mens Line Bønding er frustreret over ikke at blive hørt og at der ikke sker noget. 

I 7. klasse bliver han henvist til børnepsykiatrisk udredning. På grund af ventetid bliver han henvist til en privat aktør, og kun to måneder senere har Line Bøndings søn flere diagnoser. 

I dag går Line Bøndings søn i 8. klasse. Han får af skolen otte lektioner sygeundervisning om ugen, men Line Bønding håber dog på en plads på en specialskole, hvor han kan komme til at trives og gå rigtigt i skole.

Tidslinie for Line Bøndings søns forløb. Grafik: Rikke Gade i canva.com

Mange forældre oplever et svært samarbejde 

Line Bøndings historie er ikke unik. Vi har i vores research haft kontakt med 21 forældre til børn med skolevægring og fået deres historier gennem kvalitative spørgsmål og dialogmøder. Det er en gennemgående problematik, at forældrene oplever langstrakte forløb og ofte bliver mødt af manglende anerkendelse og forståelse, mens tiden går og situationen forværres.  

En undersøgelse fra 2022 fra foreningen Skole og forældre, bekræfter, at 6 ud af 10 forældre oplever, at samarbejdet har en negativ indflydelse på deres familieliv, hvorimod kun 2 ud af 10 oplever samarbejdet positivt. Undersøgelsen bakkes op af tidligere undersøgelser fra Institut for menneskerettigheder (2017), VIVE (2020) og Børns Vilkår (2020).

Traditionel diskurs udskammer forældrene 

På trods af enigheden om skolevægring, oplevede Line Bønding fortsat en manglende anerkendelse af problemet – og hvem der skulle løse det. 

På et netværksmøde får skolelederen sagt til Line Bønding, at hendes søn skal lære, at han ikke bestemmer alting selv.  

“Det er sådanne bemærkninger, der gør, at jeg ikke føler, at vi har et samarbejde på trods af netværksmøder. Så handler det om at fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få mit barn tilbage i skole. De har ikke en eneste gang undersøgt hvorfor og hvad det er, min søn reagerer på,” fortæller Line Bønding. Hun opfattede bemærkningen som en direkte anklage mod hende som mor, og hun følte sig forkert, fordi hun ikke kunne levere et skoleparat barn.

Gro Emmertsen Lund er ph.d., skoleforsker og forfatter til bogen ”Fra fravær til fællesskab” om skolefravær. Hun fortæller om en traditionel fraværsforståelse og diskurs, der stadig er udbredt på landets skoler. 

”Skolen tænker med det samme, at der er noget galt med barnet eller noget galt med familien. Det må de ligesom fixe. Man ser ligesom ikke, at det er skolens ansvar at trække barnet tilbage i skolen via ændringer i klassemiljøet,” fortæller Gro Emmertsen Lund.

Myten om, at forældre er roden til alt 

Den traditionelle individfokuserede tænkning, forældrene mødes af, falder i tråd med begrebet forældredeterminisme, fortæller Gro Emmertsen Lund: ”Forældredeterminisme, som jo er en myte, handler om, at alt hvad barnet foretager sig kan 1-til-1 henføres til svigt i barndommen eller forældrenes opdragelsesstil, popper op. Den er beslægtet med forråelse og afmagt i systemet, så det er det nemme at sige, at der er noget galt derhjemme.” 

Forældredeterminismen og den traditionelle fraværsdiskurs er fremherskende og understøttes af lovgivningen, fortæller Gro Emmertsen Lund og henviser til Fraværsbekendtgørelsen for folkeskolen (2019).

Lovgivning giver ikke skolen incitament til at hjælpe 

Ifølge Fraværsbekendtgørelsen skal skolelederen underrette kommunen ved ulovligt fravær over 15 procent indenfor et kvartal, hvorefter forældrene kan blive trukket i børne- og ungeydelse. 

Det er lovligt fravær, hvis eleven er syg, og forældrene har givet besked derom. Det ulovlige fravær er, når elever er fraværende fra skole, og det ikke skyldes sygdom eller ekstraordinær frihed. 

“Jeg føler, jeg har været trængt op i et hjørne mange gange, fordi det ofte er moren, der får skylden. At det er mig, der tilbageholder barnet”, siger Line Bønding. 

I skolens optik kan skolevægring betragtes som ulovligt fravær. Det er derfor en meget typisk problemstilling, fortæller Gro Emmertsen Lund, at forældrene igennem længere tid har forsøgt at gøre opmærksom på barnets skolevægring og problem og så oplever en skoleleder, der underretter. Men skolelederen følger bare loven med underretningen.

Skole og familie spotter ikke problemet på samme tid 

Skoleforsker Gro Emmertsen Lund fortæller, at der oftest er flere årsager til at skole og familie ikke ser problemet på samme tid. Nogle skoler kan være langsomme til at se problemet på grund af skiftende lærere og ledelse, forkert fraværsregistrering eller fordi den enkelte lærer ikke ved, hvordan han eller hun skal forstå problemet. 

Det centrale er, at skolelederen fortolker lovgivningen og er gatekeeper for anerkendelsen af problematikken og hvilke tiltag, der skal iværksættes.

Næsten ingen ekstra ressourcer i skolen  

En anden forhindring er de knappe ressourcer i skolen.  

“Hvis skolen har spottet problemet tidligt, og de forstår, at de skal gøre noget, så har de næsten ingen ressourcer eller organisatorisk kapacitet til rent faktisk at sætte noget i værk, fordi alle pengene er bundet og alting er dyrt og sådanne indsatser koster og det kræver meget af lærerne,” forklarer skoleforsker Gro Emmertsen Lund, som en anden forklaring på, at forældrene oplever, at der ikke sker noget.

Forvaltningsstruktur trækker sagerne i langdrag 

Forvaltningsstrukturen er ifølge analyse fra Institut for menneskerettigheder (2017) en væsentlig årsag til, at forældre kæmper årelange kampe for deres barns ret til uddannelse og inklusion. 

Dette skyldes blandt andet et manglende tværfagligt samarbejde, da de komplekse skolevægringssager ofte involverer både skole-, social- og sundhedsforvaltningen. Hver forvaltning har særskilt regelgrundlag og budget, og der går tid med at finde ud af, hvor sagen hører til. Begrænsede ressourcer kan få den enkelte forvaltning til at forsøge at skubbe sagen over til de andre. Dermed går der lang tid, og forældrene kan ende med at sidde med ansvaret som tovholdere.

Alvorlige og langsigtede konsekvenser for barnet  

På den korte bane risikerer børn med skolevægring at gå glip af undervisningen og blive hæftet af det sociale liv i klassen, hvilket bliver en negativ spiral, der gør det vanskeligere at vende tilbage og forstærker barnets mistrivsel, isolation og skolevægring. 

I rapporten fra VIVE, Panelanalyse af bekymrende skolefravær (2020), dokumenteres, at et højt skolefravær resulterer i dårligere afgangseksamener. Børn med skolevægring risikerer på den lange bane, at deres fravær trækker spor langt ind i deres videre ungdomsuddannelse og muligheder på arbejdsmarkedet.  

En anden alvorlig konsekvens, som Gro Emmertsen Lund påpeger, er, at barnet kan udvikle tillægsdiagnoser som eksempelvis angst, når mistrivslen bliver for omfattende, og dermed kan barnet få det dårligere og have brug for mere hjælp med tiden.

Opslidende forløb med store konsekvenser for barn og familie  

Line Bønding var så heldig, at hun kom i stressbehandling under corona og har som præst et arbejde, der kan planlægges rimeligt fleksibelt, men hun er stadig meget påvirket af den lange kamp.

“Jeg kan godt have dårlig samvittighed over at fortælle, hvor hårdt det har været. For det er jo mest hårdt for barnet,” fortæller Line Bønding.

Foto: Line Bønding

Fortællinger fra vores inddragelse vidner om, hvor opslidende kampene og de langvarige forløb er for familien. De beretter om en mangedoblet belastning. Som forældre er de naturligvis bekymret for deres barn, men alle de andre roller som tovholder, jurist, psykolog, sagsbehandler og lærer, de føler sig nødsaget til at påtage sig, presser dem yderligere. Deres parforhold bliver udfordret og søskendebørn påvirkes. 

De står også i en udsat situation i forhold til deres arbejde, som de risikerer at miste. Nogen kan få tabt arbejdsfortjeneste for en periode, men det er langtfra alle. Nogen betaler for privat hjælp og udredninger. Således kan også familiens økonomiske tryghed blive rystet.

Anerkendelse og samarbejde om skolevægring 

“Skolen har optrådt som en myndighed. Det var ligesom dem, der bestemte. Jeg kunne godt have tænkt mig, at det var et samarbejde. At det ikke skulle være en kamp først for at få skolelederen til at indrømme, at der var tale om skolevægring. At man kunne sætte sig ned og tale ærligt om det. At man undersøgte, hvad der var sket.” Sådan opsummerer Line Bønding hendes ønsker til, hvordan forløbet kunne have været, så hendes dreng havde fået hjælp meget tidligere og ikke først efter otte års skolegang.