Længerevarende skolefravær har store konsekvenser for både barnet og familien, men ved at skolen bliver bedre til at handle på de tidlige tegn fra barnet, så kan fraværet afhjælpes 

 Byline: Rikke Gade og Trine Nielsen

Line Bøndings søn har ikke været i skole i flere år, og hun er langt fra den eneste forældre, hvor barnet har bekymrende fravær. En rapport fra VIVE om bekymrende fravær slår fast, at hele 15 % af eleverne i folkeskolen har mange gentagende perioder med længerevarende fravær, som er fravær over 10 % i tre måneder, i deres skoleliv. 

Tegn allerede i indskolingen 

Allerede fra sønnen startede i skole henvendte sognepræsten Line Bønding sig til lærerteamet med bekymringer om hendes søn mistrivsel og fravær. 

Først i 4. klasse mødes skolen og Line Bønding. Her gør Line Bønding opmærksom på, at sønnen nok har skolevægring. Skolevægring er, når barnet ikke magter at være i skolen. 

“Der gik et år eller mere før skolen og vi overhovedet var enige om, at der var tale om skolevægring,” fortæller sognepræsten. 

I 7. klasse blev sønnen udredt og fik flere diagnoser. I de mellemliggende år var Line Bøndings søn i så voldsom skolevægring og mistrivsel, at han ønskede at dø. På nuværende tidspunkt går sønnen i 8. klasse og får sygeundervisning derhjemme, mens de håber på et passende skoletilbud. 

Sager om bekymrende skolefravær tager årevis  

I vores research til denne artikelserie har vi gennem kvalitative spørgsmål og dialogmøder haft kontakt med 24 forældre. Her går det igen, at forløbene med bekymrende fravær og skolevægring tager årevis før barnet kommer i trivsel, og måske i et andet skoletilbud. Dette ligger i tråd med rapporten “Retten til uddannelse” fra 2017 fra Institut for menneskerettigheder, der beskriver flere sager, hvor børn har meget lange fraværsperioder. 

En af årsagerne er, at skolen og forældrene ikke ser tegnene på mistrivsel på samme tid. 

Forældrene ser de første tegn 

Skolen ser måske først det bekymrende fravær, når barnet begynder at være drypvis fraværende. Så begynder der at være et mønster henne i skolen. Før det, kan der ligge en periode, hvor forældrene har oplevet barnets ulyst til at komme i skole med forhandlinger og konflikter i hjemmet, fortæller programleder i Børns Vilkår Line Raae Lund. 

Hun forklarer videre, at det ses tydeligt i den internationale fraværsforsker C. Kearneys model for fraværsudvikling, at det kan være forældrene, som opdager de tidlige tegn på barnets mistrivsel og skolevægring. Inden da har forældrene ofte kontaktet skolen om deres bekymringer og oplevelser med barnets tiltagende skole mistrivsel og fravær, men oplever ofte, at der bliver handlet for sent.  

Figur: Model for fraværsudvikling. Grafik: Rikke Gade 

Skolefravær har vidtrækkende konsekvenser  

Når børn ikke kommer i skole gennem længere tid, har det store konsekvenser. 

De umiddelbare konsekvenser er, at barnet ikke er en del af fællesskabet i klassen mere. 

”Barnet glider ud af den faste struktur, og kan ende med at have en helt anden døgnrytme med sekundære rutiner i forhold til familien. Relationerne skrumper ind, og børn kan begynde at blive ensomme”, fortæller Line Raae Lund fra Børns Vilkår om fortællingerne fra børnene selv fra rapporten De tomme stole. Barnet kan også opleve dalende motivation, der kommer, når man ikke har en normal hverdag gennem længere tid, hvor der stilles positive forventninger til en. 

Det bekymrende fravær truer fremtiden 

De mere langsigtede konsekvenser ses ved folkeskolens afslutning. 

”Så snart dit afgangsbevis er truet, så truer det jo din uddannelse fremadrettet. Så for meget skolefravær kan have negative konsekvenser på den unges ungdomsliv og arbejdsliv,” forklarer Line Raae Lund. 

I VIVEs Panelanalyse af skolefravær fra 2020 får elever, der har haft bekymrende fravær gennem hele udskolingen, lavere karakterer ved 9. klasses eksamen. 

”For den halvdel af 9. klasses eleverne, der i forvejen klarer sig godt, der har skolefravær ikke rigtig noget at sige. Der er de både så lidt fraværende og det påvirker ikke nævneværdigt. Men jo lavere karakterer eleven har, jo mere fravær har de også. Samtidig virker det dobbelt, for effekten per skolefraværsdag er også størst for dem, der har flest skolefraværsdage. Samlet set bliver det som en sneboldeffekt”, fortæller professor hos VIVE Nicolai Kristensen, der er hovedforfatter på VIVE’s analyse om skolefravær.  

En anden konsekvens af de lange fraværsperioder er, at barnet i tiden derhjemme kan opleve at få diagnoser som angst af, at være under et konstant pres, fortæller Børns Vilkår Line Raae Lund. 

Men det er ikke kun barnet, der lider under det bekymrende skolefravær. Det gør familien også. Vi har spurgt tre familier om de ville fortælle om de konsekvenser skolevægringen har haft for deres familie og optage det på video til os.

”Det er meget sårbart, når ens barn ikke trives. Det bliver let konfliktfyldt. Det kan det både gøre i parforholdet, men også i samarbejdet med skolen. Det er et udtryk for frustrationer,” forklarer Line Raae Lund fra Børns Vilkår.

Der er samtidig mange forældre, der bliver ramt på deres økonomi. 

”Hvis du har et barn, der ikke kommer i skole, så bliver du som forældre nødt til at være hjemme med dit barn. Så forældrene har bekymringer som; kan jeg gå på deltid? Kan jeg holde orlov? Og nogen ender med at sige jobbet op eller miste det,” uddyber hun. 

Tiden er en vigtig faktor i skolefravær 

Når barnet først er fuldt fraværende, bliver det sværere for skolen at gøre noget. 

”Det er vigtigt at agere på de tidlige tegn, så problemet ikke bliver for stort. Jo længere tid, der går, des sværere bliver det og des mere skal der til”, fortæller skoleleder Gitte Rasmussen. 

En måde at reagere på de tidlige tegn er ved at lytte til forældrene, også selvom skolen ikke kan genkende billedet, fortæller Børns Vilkår Line Raae Lund. Hun understreger også vigtigheden i, at vi voksne skal lytte til børnene, når der skal findes løsninger.

”Man kunne have den hypotese, at det kunne spare samfundet en masse penge, hvis man kunne sætte rigtigt og rettidigt ind, i stedet for at vi venter på, at børnene er rigtige dårlige. Vi skal turde at gribe ind, når vi ser de første tegn på mistrivsel”, siger Line Raae Lund fra Børns Vilkår. 

I panelanalysen fra VIVE om bekymrende skolefravær er en af konklusionerne, at unge, der har bekymrende fravær i udskolingen, allerede har højere fravær i indskolingen. Det høje fravær ses derfor tidligt og burde kunne forebygges. 

Dette er helt i tråd med rapporten fra Institut for Menneskerettigheders anbefaling:  ”At Undervisningsministeriet udarbejder nationale retningslinjer for tidlig identifikation af risiko for skolevægring, således at skolevægring forebygges og så vidt muligt ikke opstår.” 

Dette kunne have været en hjælp for Line Bønding og vores forældre på videoerne, men kommer for sent. Men måske kan det hjælpe nogen af de øvrige 15% skoleelever med for højt skolefravær. 

FAKTABOKS: Hvad har vi gjort? Vi har spurgt administratorerne i en lokal Facebookgruppe for forældre til skolevægrende børn, om de ville hjælpe med at finde tre forældre til videointerview. Vi havde på forhånd lavet en guide med tre spørgsmål vi gerne ville have svar på, og beskrivelse af hvordan videoen skulle optages. Vi har redigeret og skåret videoerne til. Tak til Thina, Randi og Helle for mod til at stille op.